I Gentoftevænge I ønsker vi, at du skal føle dig ordentligt behandlet. Derfor kan du se her, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Hvilke oplysninger har vi om dig?

Vi har almindelige kontaktoplysninger om dig. Det vil sige navn, adresse og måske e-mail og/eller telefonnummer.

Hvorfor har vi oplysninger om dig?

Vi har oplysninger om dig, fordi du ejer eller lejer en lejlighed i Gentoftevænge I. Vi har brug for dine kontaktoplysninger, så vi kan komme i kontakt med dig i nødstilfælde. Det kan være ved vandskade, brand, indbrud eller lignende.

Hvordan opbevarer vi dine oplysninger?

Vi opbevarer oplysningerne om dig digitalt på vores hjemmeside. I de tilfælde, hvor vi har oplysningerne på papir, findes de i et aflåst skab, som kun medlemmer af bestyrelsen har adgang til.

Hvor længe gemmer vi dine oplysninger?

Vi gemmer dine kontaktoplysninger så længe, du har tilknytning til Gentoftevænge I. Når oplysningerne ikke længere er relevante, sletter vi dem.

I bestyrelsen får vi desuden løbende henvendelser fra beboere i alle mulige sammenhænge som f.eks. ved leje af fællesrum, kontakt til håndværkere og information om problemer i ejendommen. Hvis du ikke ønsker, at vi gemmer dine oplysninger, efter at du har kontaktet et medlem af bestyrelsen, så sig til.