Beliggende midt i det hyggelige Vangede – tæt på alt

Lejlighederne ligger i muret, velvedligeholdt bygning fra 1940. Ejendommen gennemgår løbende renovering og har blandt andet fået udskiftet taget. Opgangene fremstår lyse og indbydende. Meget veldrevet ejerforening med sund økonomi.
De velholdte fællesarealer, hvor man kan tilbringe mange hyggelige sommeraftener, byder på gyngestativ til børnene og grill til de voksne.
Ejendommen har velfungerende vaske-, tørre- og cykelkælder, og der følger brugsret til godt kælderrum med til hver lejlighed.

Se desuden plantegningen til højre.

Om boligerne

De fleste af de 81 lejligheder ligger fint med udsigt mod dejlige, grønne fællesarealer, trukket væk fra vejen og dermed skærmet for trafikstøjen på gaden.

60 af lejlighederne er på 50 kvadratmeter og byder på god rumfordeling med lille entre og fordelingsgang, god størrelse køkken, to dejlige, lyse værelser samt lille brusebadeværelse. De øvrige 21 lejligheder er på mellem 30 og 50 kvadratmeter og et eller toværelses.

Øvrige oplysninger kan findes under Beboerinformation